"Skippy" i aktion: Forsvundet 7-årig dreng reddet af kænguru

Skrevet af Ann Katrine Warren

08/08/2013

Dagens topnyheder

- Far, jeg er ok - jeg sov under et træ og der var kænguruer.

Det var det første 7-årige Simon Kruger sagde til sine forældre, da han blev fundet efter at have været faret vild i den australske bush i knap 24 timer.

Bliv ven med Dagens.dk på Facebook - altid gratis nyheder

Den lille dreng forsvandt i lørdags, da familien spiste picnic i Deep Creek Concervation Park. Nu fortæller han, at det var en kænguru, som i stil med dyrehelten i 70'er tv-serien "Skippy" hjalp ham sikkert gennem den kolde australske vinternat.

"Skippy" kom hen til Simon, da han var ved at plukke blomster til sin mor. Den spiste blomsterne ud af hånden på drengen og lagde sig senere til at sove ved siden af ham.

- Det er et mirakel. Når jeg lugter til hans jakke, er det lugten af kænguru - bush og kænguru, siger drengens mor, Linda Kruger, til 7 News.

LÆS OGSÅ: Pas på testiklerne i Øresund - piratlignende fisk er på spil

Hun mener, at Gud sendte kænguruen for at holde hendes søn varm.

Mere end 40 redningsarbejdere og to helikoptere ledte efter Simon Kruger, som kun var iført en fleece-trøje og tynde bukser. Han blev fundet bare 500 meter fra stedet, hvor han et døgn tidligere var forsvundet fra.

Den 7-årige havde i løbet af natten i bushen fået lidt småskrammer, men har ellers ikke nogen mén efter oplevelsen.