Skjern er nyt tophold i håndboldligaen

Skrevet af admin

11/12/2013

Dagens topnyheder

Skjern er nyt tophold i Håndboldligaen. I hvert fald natten over, indtil KIF Kolding København runder den 15. spillerunde af mod Bjerringbro-Silkeborg torsdag.

Skjern havde muligheden for at mærke følelsen af at være tophold ved at vinde ude over Nordsjælland. Den opgave løste Skjern uden problemer med en sejr på 29-20.

Dermed topper Skjern med 24 point, men KIF Kolding København kan nå 25 point med en sejr torsdag.

Onsdagen bød på seks kampe, hvor af tre af dem sluttede helt tæt. Skanderborg tog en fin skalp ved at besejre GOG 33-32 på hjemmebane.

Det bragte holdet nærmere top otte og en plads i slutspillet, men der stadig et point op til Bjerringbro-Silkeborg på ottendepladsen. Ligaen er knækket over lige under midten, og de øverste ni ser ud til at skulle dyste om de otte pladser.

Også Aarhus måtte slide for at få sejren i hus efter 23-22 over Mors-Thy. De ligger nu henholdsvis nummer syv og 12.

Topholdet Aalborg måtte kæmpe hårdere end forventet mod bundholdet Skive. Men efter uafgjort ved pausen, hev Aalborg sejren hjem med 26-25.

Endelig vandt Holstebro 30-27 ude over Sønderjyske, mens Ribe-Esbjerg sejrede 30-24 over Ringsted.

/ritzau/