Skød kæresten: Blade Runner nu anklaget for to skyderier

Skrevet af Lotte Sørensen

21/11/2013

Dagens topnyheder

Oscar Pistorius skal nu ikke bare i retten for mordet på sin kæreste, modellen Reeva Steenkamp. I går føjede anklagemyndigheden yderligere to tiltaler til. det skriver Huffington Post.

Den ene anklage går på, at Pistorius har affyret sin 9mm pistol - samme pistol, der dræbte Steenkamp - ud gennem soltaget af en bil sidste år. Han er desuden tiltalt for at affyre en vens pistol på en restaurant ved et uheld, angiveligt mens han beundrede den. Det skete kun få uger inden Steenkamps død.

Læs også: Grædende Pistorius i retten for kæreste-mord igen

Oscar Pistorius blev verdenskendt som den første benamputerede atlet, der deltog i OL i London 2012. Han løber på særlige kulfiberproteser, hvilket har givet ham tilnavnet Blade Runner.

Han var lidt af en folkehelt, indtil den skæbnesvangre valentinsdag, hvor han skød og dræbte Reeva Steenkamp i sit hjem i den sydafrikanske by Pretoria. Han har forklaret, at han troede, at hun var en indbrudstyv, og at han følte sig særligt udsat, fordi han ikke havde sine proteser på. Han skød hende derfor flere gange gennem døren til toilettet.

Anklagen lyder dog på overlagt mord.

Læs også: Mens han venter på retssag: Blade Runner genoptager træningen

Pistorius, der fylder 27 år i morgen, har siden han 22. februar blev løsladt forsøgt at holde sig ude af mediernes søgelys. I sommers begyndte han at løbetræne ige

- Jeg føler mig rolig. Nu tilbringer jeg det meste af min tid med min familie, og jeg nyder deres selskab. De er vidunderlige, og deres støtte er utrolig. Men jeg må sige, at jeg samtidig er ængstelig over den kommende retssag, siger han i en et sjældent intervew med The City Press.

Sagen kommer for retten 3. marts næste år.

Følg Dagens.dk på Facebook - klik her og vær med