Skød sin kone: Hun angreb mig for at nægte hende sex

Keith Wiens, en tidligere canadisk betjent, er i dag for retten, anklaget for mord på hans hustru.

Han erkender drabet, men insisterer på, at han handlede i selvforsvar.

Ved højesteret i British Columbia forklarede han i dag, hvordan han og hustruen havde fået en del at drikke. Han havde nægtet hende sex, medmindre hun kunne vinde over ham i et nintendo-spil. Da hun så vandt over ham, forsøgte Wiens at trække sig ud af aftalen.

Men uden held. Han havde argumenteret overfor hende, at han var for træt. Noget hun ikke tog for gode varer, og fik drejet diskussionen over på, at han ikke længere var tiltrukket af hende.

Senere samme aften vågnede han op ved, at hun slog ham og virkede underlig. Da han var bekymret for, hvad der ventede, bad han hende pakke sine tasker og smutte.

Men det gjorde det kun endnu værre, fortæller han i dag i retten.

Fra køkkenet vendte hun nemlig tilbage til Wiens i parrets soveværelse, hvor hun truede ham med en kniv og forsøgte at få ham til at trække den tjenestepistol, som han havde liggende ved natbordet.

I retten troede anklageren i dag ikke på historien. Han mener nemlig, at den kniv, man på gerningsstedet fandt i hånden på hustruen, er blevet plantet der.

Her blev der argumenteret for, at hun ville have tabt kniven, hvis hun havde den i hånden da hun blev skudt og faldt.

Dertil blev det tilføjet, at man også mistænker Wiens for at have vendt hustruens lig om, inden politiet kom til stedet.

Wiens hustru Lynn Kalmring døde af et skud i hovedet, skriver engelske Daily Mail.

Dagens Gossip

Dagens TV