Skørt: Cykelrytter vinder værdiløs byggegrund i norsk etapeløb

Skrevet af Michael Lauritsen

14/08/2013

Dagens topnyheder

Da Rolf Sørensen under Tour de France i 1996 vandt sjette etape til Super Besse, var præmien noget overraskende en ko. I cykelsportens verden er der pæn tradition for at honorere sejrende ryttere med opsigtsvækkende priser.

Således også søndag, hvor Stijn Neirynck fra Topsport Vlaanderen-holdet kom først i den sidste indlagte spurt i Tjeldsund i det norske etapeløb, Arctic Race of Norway. Efterfølgende fik den 27-årige belgier overrakt en byggegrund til 25.000 Euro i den nordnorske kommune.

Men præmien viser sig at være fuldstændig værdiløs, skriver Feltet.dk.

Følg Dagens.dk på Facebook - Altid gratis nyheder og underholdning

Stijn Neirynck besluttede sig straks at sælge grunden, men det må han ikke. Topsport Vlaanderen-rytteren får nemlig kun byggegrunden på betingelse af, at han også bygger et hus på den.

Noget, den 27-årige cykelrytter dog ikke har tænkt sig at gøre. 

Det var borgmester i Tjeldsund Kommune Bjørnar Pettersen, der overrakte præmien. Han forstår ikke Stijn Neirynck.

- Han kan vælge mellem seks forskellige grunde, der alle ligger mellem 1.000 og 2.000 kvadratmeter. Nogle ligger nede ved fjorden, andre ved havet og de sidste inde i skoven. Det er flotte grunde, og her kan han bygge et fantastisk hjem. De lokale er meget misundelige på ham, siger Bjørnar Pettersen til Het Laatste Nieuws ifølge Feltet.dk.

Tjeldsund Kommune ligger nord for polarcirklen cirka 50 kilometer fra Narvik. Den lille kommune har 1.284 indbyggere.

Stijn Neirynck ser noget forbløffet ud - Se billedet her: