Organismen Tetrahymena thermophila er en encellet organisme med mange valgmuligheder – de har ikke bare to, men hele syv køn. Alle former kan have sex med hinanden, bortset fra med sig selv.
De små skabninger har sat videnskaben på sporet af, hvordan kønsmangfoldighed opstår. Tetrahymena er en såkaldt model-organisme. Det betyder, at den er undersøgt på kryds og tværs af biologerne. Den har allerede mindst én nobelpris i kemi på bagen, skriver Videnskab.dk.
I forhold til, at den er en encellet organisme, er den nemlig fantastisk kompliceret. Den har næsten lige så mange gener som os. Én celle i det lille dyr rummer ganske meget af det, vi mennesker har brug for mere end to hundrede specialiserede celler til.
Den encellede organisme har to sæt cellekerner med DNA. Den ene står for drift af cellen. Den anden kan sammenlignes med vores kønsceller. Forskerne har indtil nu ikke forstået, hvilke mekanismer der ligger til grund for, hvilket af de syv køn afkommet får.
Men forplantningstypen for afkommet af dette skøre væsens bestemmes imidlertid gennem en slags klip- og lim-proces, hvor gener fra de to forældre rekombineres.
Læs også hos Videnskab.dk: Forbløffende skabning opdaget i Nivå Bugt
Det er en statistisk tilfældig proces, som ender med, at et komplet genpar laves færdigt, og de andre ukomplette par bliver ødelagt. Kønnet bestemmes af, hvilket genpar der vinder frem.
Om de to håbefulde forældre har køn I, II, III, IV, V, VI eller VII har intet med sagen at gøre. Eduardo Orias, professor emeritus ved University of Santa Barbara i Californien, siger, at det hele er fuldstændigt tilfældigt.
Han sammenligner det med gambling. Man kan forestille sig, at man spiller roulette med syv tal, og at det tal, som kuglen ender på, bliver afkommets køn.
Læs også hos Videnskab.dk: Kvinde spiser sten – hvad sker der?
»De kan tilfældigvis få det samme parringssystem som forældrene – men det vil bare være rent held. Det er et fascinerende system,« siger Eduardo Orias.
