Skole delte barberblade ud til selvskadende elev

Skrevet af Emma Kirstine Kejser

26/03/2013

Mest læste i dag

På skolen for elever med særlige behov var lærerene blevet bedt om, at udstyre en selvskadende elev med friske barberblade.

De var fra skolens side blevet beordret til at sørge for, at eleven havde adgang til sterile barberblade, og at eleven blev eskorteret til et badeværelse, hvor vedkommende kunne skære i sig selv.

Uden for badeværelset skulle der så vente personale, som skulle tjekke op på eleven hvert andet minut, og bagefter sørge for, at snitsårene var rene, og forbundet ordentligt.

Politikken omkring den selvskadende elev, blev dog igen droppet efter seks dage, efter protest fra skolens personale.

På skolen Unsted Park School i Surrey England tager man sig af unge med særlige behov, i alderen 7 til 19 år.

Skole inspektør Steven Dempsey og viceinspektøren Laura Blair skal nu stå til regnskab for deres uprofessionelle beslutning.

En talsmand fra skolens bestyrelse siger ifølge engelske The Sun;

- Der var kun tale om en kortsigtet løsning, som var blevet foreslået fra inspektørens og viceinspektørens side. Ordningen kom kun på tale, fordi man troede på, at det ville være det bedste, for den pågældende elev.