Skole ignorerede gentagne klager om, at en autistisk dreng blev mobbet, indtil det var for sent

En brækket kæbe, brækkede knogler i ansigtet samt hovedet, blod, der løb fra ørene, og en masse blå mærker. Det var resultatet af den 12-årige dreng Blake Kitchens møde med sin mobber.

Mobberen, der var to år ældre og vejede 90 kilo, havde kørt på den 12-årige dreng, som også lider af autisme, i mere end en måned, da overfaldet skete.

Læs også: Han blev drillet i skolen, fordi han stammede: Her sætter han sine mobbere grundigt på plads

På trods af, at Blakes far havde advaret børnenes skole og bedt dem gribe ind, skete der ingenting, før Blake blev overfaldet og endte med skader, der var så slemme, at han lå på hospitalet i fem dage.

- Jeg troede, jeg skulle dø, sagde Blake Kitchen til mediet KMBC, om hændelsen, der fandt sted i byen Liberty i staten Missouri.

Læs også: Datter blev udsat for grov mobning, men så gjorde faderen det her

Hans forældre så forfærdede til, mens deres dreng blev tilset af lægerne.

- Han sagde ”jeg vil ikke dø mor”, hjælp mig. Jeg måtte se på, at han kastede op, hver gang han flyttede sit hoved, hvorefter blodet begyndte at strømme ud af hans øre, og vi vidste på det tidspunkt ikke, om det var spinalvæske (hjernevæske red.), der kom ud, siger moderen Destiny Kitchen.

Ofrets forældre havde en måned inden overfaldet advaret skolen, og de er nu bange for at sende ham tilbage på skolebænken.

- Jeg er glad for, at han er i live. Det modsatte kunne meget vel være tilfældet, og det er forstyrrende at tænke over, uddyber moderen.

Læs også: Aarhusiansk fyr lægges for had på grund af sit udseende: For nogle år siden blev jeg slået med en stok i Fakta

Familien venter på svar fra lægerne, om hvorvidt drengen skal gennemgå operationer for at få hørelsen tilbage på det ene øre.

Skolen, Liberty Public School, har sendt en pressemeddelelse ud om overfaldet, der fandt sted den 19. Februar, hvor de skriver, at politi og myndigheder undersøger hændelsen.

Dagens Gossip