Skolebus og varebil ramte hinanden: Tre personer på sygehuset

En skolebus og en varebil kørte mandag eftermiddag sammen på Hylkedalvej mellem Tandholtvej og Gelballevej ved Kolding.

Uheldet skete ved 13.40-tiden og strækningen måtte lukkes i omkring halvanden time. Det fortæller vagtchef hos Sydøstjyllands Politi, Svend Pedersen, til dagens.dk.

Buschaufføren samt to elever blev kørt til tjek på Kolding Sygehus, men der skete ingen alvorlige personskader ved uheldet, oplyser politiet.

Dagens Gossip