Skoleelever i Vamdrup henvises til livsfarlige skoleveje

Kolding Kommune har lavet helt specielle cykelveje for skoleelever gennem Vamdrup by, som kommunen henviser elevene til at bruge som ”sikre” skoleveje. Hagen er bare, at kommunen ikke har taget højde for det, når det handler og snerydning og glatførebekæmpelse. De ”sikre” skoleveje er ikke ryddet for sne eller saltet siden ”kong vinter” kom til byen. Og det gør dem livsfarlige at cykle på, skriver Vamdrup Netavis.

Nygade er belagt med et tykt lag sne. Det samme med Stadionvej og Parcelvej, hvilket betyder, at de er både ujævne og glatte at køre på. I midtbyen er afmærkede cykelveje dækket af sne. Flere steder er sneen skubbet fra kørebanerne ind over cykelbanerne.

Chefen for Kolding Kommunes afdeling, der har med vintervedligeholdelse at gøre, Troels T. Kragh, erkender over for Vamdrup Netavis, at det er problem, når kommunen laver og anbefaler visse strækninger, som sikre skolevej, og at disse ruter så hverken ryddes for sne eller saltes:

- Det giver jo ingen mening. Der må være noget, der er misset. Men det med skolevejene i Vamdrup et jo ret nyt, så det har måske knebet lidt med at få vintervedligeholdelsen tilpasset hurtigt nok. Vi vil overveje at opprioritere, de veje og gader i Vamdrup, som er skoleveje, siger Troels T. Kragh.

Og en ny skolereform betyder, at rigtigt mange skolever er henvist til at cykle fra den ene ende af byen til den anden for at komme til og deres anviste skoler, som er Vamdrup Skole Vest (Vester Vamdrup Skole) og Vamdrup Skole Øst (Kongeåskolen).

Dagens Gossip