Skoleelever jubler over indgreb

»Jeg jubler, danser, synger og hopper op i luften,« lyder det, efter at det er kommet frem, at regeringen griber ind i lærerkonflikten.

»Det er rigtig gode nyheder, at vi kan komme i skole igen. Men jeg mener, at vi elever som minimum har krav på to ugers undervisning, inden vi overhovedet kommer op til prøverne,« siger hun.

Helt konkret forestiller Danske Skoleelever sig også, at der bliver en hjælp til de elever, der er nervøse forud for prøverne. Allerede nu har organisationen selv taget konsekvensen af den over fire uger lange konflikt og oprettet en hotline til nervøse skoleelever.

Lærerne blev lockoutet 2. april, efter det viste sig umuligt for Kommunernes Landsforening og Danmarks Lærerforening at blive enige om en løsning. Konflikten kører nu på fjerde uge, men det ventes, at regeringen præsenterer et indgreb i Statsministeriet torsdag formiddag.

Indgrebet kan vedtages ved en hastebehandling i Folketinget hen over bededagsferien. Dermed vender eleverne tilbage til skolerne mandag.

Dagens Gossip