Skolelærer sigtet efter flere sexovergreb på elever

En skolelærer fra Texas i USA er blevet anholdt og sigtet, efter det er kommet frem hun har haft sex med elever gentagne gange. 

28-årige Haeli Wey har ifølge anklagerne haft sex med to elever mindst 10 gange, og overgrebene blev først opdaget, da en af drengene fortalte sin far sit forhold med hende, fordi han havde fundet ud af, at hun havde taget en anden dreng med på en udflugt til en afsidesliggende park, skriver New York Daily News

Haeli Wey blev fyret fra Westlake High School i oktober, og i sidste uge blev hun så anholdt og sigtet for sexovergrebene, der fandt sted i august måned. 

Ifølge anklagen havde hun sex med en teenagedreng, der var en bekendt af hendes familie, omkring 10 gange, efter hun mødte ham til et studieprogram i juni. 

Det lykkedes hende at indynde sig så meget hos drengens familie, at de inviterede ham med på en familietur til Afrika, ifølge anklageskriftet. 

Det var efter den tur, hun begyndte at dyre sex med drengen, hvilket som regel foregik hos hende eller i hendes bil. Ifølge drengens forklaring, havde hun medbragt kondomer, da de havde sex første gang. 

Forholdet mellem de to involverede også udveksling af nøgenbilleder og flere tilfælde af oralsex, ifølge politiet. 

I september måned begyndte hun at krænke en anden dreng, som hun i første omgang udvekslede sms-beskeder med, før hun inviterede ham på en vandretur i et øde område. 

Her begyndte hun at kysse drengen, der ifølge sin egen forklaring berørte hendes bryster og skridt. 

Da den første dreng hørte om den tur, fortalte han sin far om sit forhold til Haeli Wey, der angiveligt blev rasende, da hun hørte, at politiet var i gang med en efterforskning af sagen, og ifølge vidner fik det hende til at flippe ud. 

Haeli Wey arbejdede to år på skolen inden hun blev fyret i oktober måned. 

Hun er blevet løsladt mod kaution indtil sagen kommer for retten. 

 

Dagens Gossip

Dagens TV