Det må være op til skolelederne at planlægge skemaer for eleverne på de enkelte skoler på bedste vis, og politikerne må blande sig udenom.
Sådan lyder det fra Skolelederforeningens formand, Claus Hjortdal, efter flere af politikerne bag skolereformen nu ifølge Politiken ærgrer sig over, at reformen giver nogle elever lange skoledage.
- Jeg synes, at politikerne skal lade være med at blande sig i detailstyringen af skolen, siger Claus Hjortdal.
- Det nytter ikke at bede de fagprofessionelle om at tage ansvar for de love, man laver, og så komme rendende, hvis man ikke bryder sig om det udseende, de får, tilføjer han.
Ifølge Politiken kommer det bag på politikerne, at der er eksempler på børn i 2. klasse, der har fri klokken 14.25 fem dage om ugen, mens børn i 4. klasse nogle steder først får fri klokken 15.30 to dage om ugen.
Både hos Dansk Folkeparti, Venstre, Konservative, De Radikale og SF har forventningen været, at timerne blev fordelt ligeligt hen over ugen, så skoledagen ville slutte klokken 14 for de små, 14.30 på mellemtrinnet og cirka klokken 15 for de ældste.
Dansk Folkeparti vil have en stramning af loven, som tvinger skolerne til at overholde tidsrammen, og det er flere af partierne ifølge Politiken åbne over for at diskutere.
Ifølge Claus Hjortdal er det god skik at forsøge at fordele timerne så jævnt som muligt ud over skoleugen.
- Så når der er eksempler på det modsatte, så må det være fordi de enkelte skoler har nogle rigtig gode grunde til at sprede timerne. De gør det jo ikke for at skade børnene, men for at få det til at hænge sammen, siger han.
Det kan eksempelvis være adgangen til faglokaler eller faglærernes timetal, der kan drille lidt, når skemaet skal lægges, siger Claus Hjortdal.
Ifølge professor Per Fibæk Laursen fra Skoleforskningsprogrammet ved DPU behøver det ikke at være et problem for eleverne at have undervisning til sent ud på eftermiddagen.
- Men det er centralt, at hvis det skal fungere, så er det meget vigtigt med bevægelse og udeaktiviteter i løbet af dagen. Det var også en præmis for skolereformen fra starten, siger han til Ritzau.
Ifølge professoren er sagen et godt eksempel på, at virkeligheden ikke altid bliver, som lovgiverne på Christiansborg forestiller sig.
- Politikerne er jo blevet overraskede over det, der er blevet resultatet af deres egen lovgivning, siger Per Fibæk Laursen.
/ritzau/
