Skolepengene rækker længere i effektive kommuner

»Tallene viser, at nogle kommuner kan producere mere service per skattekrone end andre. Det er der ikke noget overraskende i. Der også store produktivitetsforskelle mellem private virksomheder. Men tallene tyder på, at der er et betydeligt potentiale for, at nogle kommuner kan blive mere effektive,« siger formanden for kommissionen, Peter Birch Sørensen, der også er tidligere økonomisk overvismand.

Forskerne har ifølge Politiken set på, hvor mange penge kommunerne brugte på folkeskolen fra 2009 til 2011, og derefter har de holdt det op imod 10 forhold, herunder hvor mange timer eleverne får, hvor mange børn der er i klasserne, hvor meget sygdom der er hos lærerne – og hvor gode karakterer eleverne får ved 9. klasses afgangsprøve i dansk og matematik. Det giver hver kommune en score, der viser kommunens potentiale til at spare uden at forringe folkeskolen.

I rapporten tages højde for, at nogle kommuner har mange elever fra ressourcesvage hjem.En kommune som Roskilde, der scorer 0,75 i undersøgelsen, burde ifølge den model, forskerne bruger til at vurdere med, kunne skære 25 procent af deres udgifter og »levere samme service«, siger forsker Kurt Houlberg fra KORA, der har været med til at lave undersøgelsen, til Politiken.

Det kan for eksempel ske ved at målrette undervisningen på en måde, så man får mere ud af lærernes ressourcer.Planen med rapporten er, at de kommuner, der har en lav score, kan bede Produktivitetskommissionen om at få lavet en endnu mere dybdegående analyse af, hvordan de bruger deres folkeskoleressourcer, og derved få mere for deres penge.

Dagens Gossip

Dagens TV