Skoler i Finland vil ikke længere undervise i fag

Politikere og folk i undervisningssektoren har længe forsøgt at lure hemmeligheden bag de finske skolers succes.

Eleverne i Finland ligger i top, når PISA rangerer verdens børns færdigheder.

Nu gør landet klar til en radikal reform af skolesystemet. Det skriver The Independent

I stedet for at undervise i fag som engelsk, matematik eller historie skal lærerne frem over undervise eleverne i “emner”.

Læs også: Forskere: Tidlige mødetider i skolen kan skade helbreddet

- Der kommer en stor ændring i undervisning i Finland, og vi er kun lige begyndt, siger Liisa Pohjolainen, som er skolechef i Helsinki, der skal være frontløbere for reformen.

Tanken er at ændre måden, man underviser på for at forberede eleverne bedre på at indgå på arbejdsmarkedet.

- Unge er ret langt fremme i forhold til at bruge computere. Før i tiden havde bankerne mange ansatte, der sad og tastede tal ind, men det har ændret sig fundamentalt. Vi er derfor nødt til at lave nogle ændringer i undervisningen, der passer til industrien og et moderne samfund, siger Pasi Silander, der er med til at udvikle reformen.

Man er allerede i gang med at udfase fag som en del af undervisningen for de ældste elever. I stedet bliver de undervist i “fænomener” eller “emner”.

Læs også: Bondo vil have hjælp fra Canada og Finland

For eksempel kan elever på en erhvervsuddannelse tage et kursus i cafeteriaservice, der både inkludere elementer fra matematik, sprog og kommunikation.

Omkring 70 procent af lærerne i Helsinki har fået efteruddannelse i den ny undervisningsform.

 

Top partnere


Lån penge
Find det bedste lån til dig, der lige står og mangler penge her og nu til en rejse eller en ny computer.


Vejle24
Vejles nye netavis med seneste nyt fra Vejle og omegn.
 

Dagens Gossip