Skolers fysiske rammer lever ikke op til reformkrav

I rundspørgen svarer 38 procent af skolelederne, at de ikke har de fysiske rammer til, at lærerne kan forberede sig på skolen, og hver femte skole har ikke de rette faciliteter til at give eleverne 45 minutters motion og bevægelse om dagen.

At så stor en del af skolerne stadig ikke har de rette faciliteter, overrasker ikke Skolelederforeningens formand, Anders Balle.

»Det har jo ikke været et krav for skolerne, at lærerne kan lægge deres forberedelsestid på skolen før nu. Så derfor må de skoler, der stadig ikke har faciliteterne, se at få dem indrettet, for det skal selvfølgelig være sådan, at lærerne kan arbejde på skolen. Vi kan jo ikke have en arbejdsplads, hvor medarbejderne ikke kan udføre deres arbejde,« siger han.

Og netop lærerne frygter for, hvordan processen skal udmønte sig, så skolerne kan nå at stå klar, når reformen træder i kraft næste skoleår. Men klar, det skal de være, mener Danmarks Lærerforening.

»Jeg tager det som en selvfølge, at der er en fungerende arbejdsplads til alle lærere, og at der også er de nødvendige fysiske forudsætninger for, at lærere og elever kan være meget mere på skolen i 2014. Ellers giver det jo ingen mening, at Kommunernes Landsforening kæmpede med djævlens vold og magt for at få det her igennem i foråret,« siger foreningens formand, Anders Bondo Christensen.

På de skoler, der ikke er nået så langt i processen, mener Anders Balle, det er vigtigt, at man tænker kreativt, når man for eksempel skal løse pladsproblemer for lærere og elever.

»Jeg er sikker på, at der kommer til at være mange forskellige løsninger rundt omkring i landet. Så vi skal være kreative og finde ordentlige løsninger, som passer til lige netop den skole, man arbejder på,« siger han.

Og den melding bakker Dansk Skoleidræt op om. Foreningen håber, at skolelederne ikke vil lade sig gå på af de udfordringer, der uundgåeligt vil møde dem på vejen mod en bedre folkeskole – også når det kommer til udfordringen om at have de rette faciliteter til elevernes daglige fysiske udfoldelse.

»Det er rigtig vigtigt, at skolelederne ikke lader sig slå ud over, at deres faciliteter halter og derfor konkluderer, at det ikke kan lade sig gøre at indføre mere bevægelse i skoletiden. Der synes vi, at man skal gribe opgaven an med et åbent sind og løse den bedst muligt,« siger Finn Kristensen, der er formand for Dansk Skoleidræt.

Hos Undervisningsministeriet ønsker man ikke at gå ind i sagen, men oplyser, at folkeskolens fysiske rammer er et kommunalt ansvar, og at der i januar blev lavet en aftale mellem regeringen og Kommunernes Landsforening (KL), hvor kommunerne fik mulighed for at hæve anlægsinvesteringerne med to milliarder kroner i 2013.

Og netop anlægsmidler på skoleområdet bruger KL rigtig mange af. Hvor mange penge skolelederne får lov til at bruge på renovering næste år, så skolerne kan stå klar til den nye reform, kan KL endnu ikke sige, men landsforeningen forsikrer, at skolerne bliver prioriteret højt i øjeblikket.

»Budgetterne er endnu ikke lagt, og vi kan derfor ikke sige, hvor mange anlægsmidler de enkelte kommuner har afsat til skoleområdet det kommende år. Men kommunerne har i disse år et historisk højt anlægsniveau, og det er især investeringer i en modernisering af folkeskolen, der bliver prioriteret mere end noget andet område. Der bygges nye skoler, og masser af skoler bliver renoveret. Så det her er en problemstilling, kommunerne tager meget seriøst. Alene i 2012 var kommunernes bruttoanlægsudgifter til folkeskole på 4,3 milliarder kroner,« siger KLs formand for Børne- og Kulturudvalget, Jane Findahl (SF).

Hun understreger, at den endelige beslutning ligger ude i den enkelte kommune, hvor de sammen med skolerne skal se på, hvordan de giver lærerne den bedste arbejdsplads.

Dagens Gossip