Skoletrætte unge giver politisk hovedbrud

Men afgangsprøven skal bestås i de centrale fag, mener Venstre, de Konservative og Dansk Folkeparti, som har stillet kravet i forhandlingerne om en ny folkeskolereform. Også DA og LO kræver, at unge består de to fag, før de får lov at komme på erhvervsskole, skriver Berlingske Aften.

Elever, der ikke klarer kravet, skal indhente det forsømte på sommerskole eller i 10. klasse, mener de borgerlige partier. I 2010 var det cirka 18 procent af årgangen i 9. klasse, der ikke klarede karakterkravet, og mindre end hver fjerde af »dumperne« fik året efter indhentet det forsømte i 10. klasse, viser tal fra Undervisningsministeriet.

»Det er ikke gennemtænkt,« siger Henning Rasmussen, der er formand for Landsforeningen af 10. klasseskoler i Danmark.

»Der er ingen, der tager skade af 10. klasse, men det handler ikke kun om faglige kompetencer. Mange af de elever, der ikke klarer sig på erhvervsskolerne i dag, mangler de personlige og sociale kompetencer, der er brug for på en arbejdsplads. Og det, man ikke har kunnet lære i ni år, indhenter man ikke på en sommerskole,« siger han til Berlingske Aften.

På Produktionsskolen Holbæk finder vi unge, som ikke er uddannelsesparate. Enten fordi de ikke kan honorere de faglige krav, eller fordi de er uafklarede og ikke ved, hvad de vil.

»Det er besnærende at sige, at de bare skal have flere dansk- og matematiktimer. Men mange af de unge her på skolen har brug for en helt anden form for undervisning, end de har været vant til. De har oplevet mange nederlag, og når vi siger, de skal have matematik, tør de næsten ikke gå ind i rummet. Men hos os kommer matematikken også ud til dem i håndværksfagene, så de kan se, hvad de kan bruge matematikken til i praksis,« fortæller produktionsskolens leder Anne Dorrit Nielsen.

For 50 år siden var det ikke en større katastrofe, at elever gik ud af folkeskolen uden en brugbar eksamen, for der ventede en bred vifte af ufaglærte jobs på den anden side af skoleporten. Det gør der ikke i dag. Eksamener skal bestås, alle skal have en uddannelse – og de ufaglærte job? De er væk. Derfor er det et rigtigt mål, at de unge skal lære at læse og regne, lyder det fra skolerne.

»De unge skal være aktive på arbejdsmarkedet og ikke være passive forsørgere. Det har vi ikke råd til,« siger Henning Rasmussen.

Samme holdning møder de unge på produktionsskolen.

»Det er at svigte de unge, hvis de ikke lærer at kunne læse og klare de fire regnearter. Vi skal ikke slække på kravene, for det går ud over deres selvværd, når de ikke er i stand til at læse en avis. Vores elever skal have en uddannelse – ikke ufaglært arbejde, som snart ikke eksisterer mere. Men i dag stigmatiserer vi 15-20 procent af de unge, der ikke klarer kravene. Det må vi kunne gøre bedre i folkeskolen,« siger Anne Dorte Nielsen til Berlingske Aften.

Henning Rasmussen bakker op om en helhedsskole med mere bevægelse og praktiske øvelser, men han ville ønske, at man i endnu højere grad ville opdele de ældste elever i temalinjer, sådan som 10. klasseskolerne gør. Også selv om det kan betyde, at fagligt stærke og svage elever ikke går på samme linje.

»Eleverne ved godt selv, hvem der har styrker inden for forskellige områder. De vil blive mere motiverede på temalinjerne, og for lærerne vil det blive lettere at tilrettelægge undervisningen, når flere elever er på samme niveau. Det giver en harmoni på holdet, og meget af den uro, der er i den almindelige undervisning, vil fordufte, når eleverne bliver udfordret på det niveau, de er på. Det betyder ikke, at eleverne bliver sat bagud, men at det bliver nemmere at rykke dem til et højere niveau i den mere ensartede gruppe,« siger Henning Rasmussen.

Dagens Gossip