Skotsk nationalist-leder erkender nederlag

En af de fremtrædende skikkelser i Skotlands Nationale Parti (SNP) erkender, at partiet har lidt et nederlag ved torsdagens folkeafstemning om skotsk uafhængighed.

- Som tusinder af andre rundt om i landet har jeg bragt mit hjerte og sjæl ind i denne kampagne, og der er en oprigtig følelse af skuffelse, efter at vi var så tæt på at sikre et ja, siger Nicola Sturgeon, der er næstformand for SNP, ifølge BBC.

Ifølge BBC's prognose er det så godt som sikkert, at nej-siden, der ønsker at forblive i unionen med Storbritannien, sikrer sig et flertal ved folkeafstemningen. Med størstedelen af stemmerne talt op fører unionstilhængerne med et flertal på 54 procent.

Det endelige resultat ventes offentliggjort senere fredag morgen.

/ritzau/

Dagens Gossip