Skovbrande nær Tjernobyl kan sprede stråling til andre steder i Europa

I april 1986 skete ulykken, der ikke måtte ske: Atomkraftværket Tjernobyl i Ukraine eksploderede og stråling spredte sig i området.

Siden er området omkring værket i Rusland, Hviderusland og Ukraine blevet ryddet for mennesker. Kæmpe skovområder er vokset frem, og de har været med til at holde på strålingen i området.

Men nu mener forskere, at der er en reel risiko for, at strålingen bliver spredt hundredevis af kilometer ind over Europa, hvis der opstår skovbrande. Det skriver Science Alert

Førhen var området dækket af omtrent 53 procent skov, men nu er det omkring 70 procent, hvilket i mange henseender er godt, fordi det inddæmmer strålingen.

Men på grund af måden, træerne interagerer med strålingen på, holder de faktisk på den i stedet for, at den eroderer væk, mener forskere.

“Når træer, græs, andre plante og svampe frigiver vand, trækker de vand op fra rødderne. Vandopløselige salte af cæsium og strontium er kemiske versioner af kalium og calcium og optages i stedet for disse afgørende næringsstoffer. Bladene falder til jorden om efteråret og bliver en del af den vegetation, som dækker skovbunden, og dermed returnerer de radioaktive salte til det øverste lag af jorden.”

Træerne “genbruger” altså så at sige den radioaktive stråling gennem jorden.

For at regne risikoen for skovbrande i området ud har en gruppe norske forskere i flere år lavet målinger i området. De er blevet brugt til at lave modeller over, hvordan strålingen eventuelt kan sprede sig gennem brande.

Holdet regnede ud, at de tre skovbrande i 2002, 2008 og 2010 frigjorde mellem to og otte procent af cæsiumet i røgen. Det blev spredt over Østeuropa og målt så langt sydpå som Tyrkiet og så langt vestpå som Italien og Skandinavien.

“Den gennemsnitlige dosis er ikke problemet. Nogle mennesker vil få meget mere, fordi skovbrandende dumper radioaktiv strontium, plutonium, americum og cæsium ujævnt, og fordi nogle fødevarer koncentrerer disse tungmetaler - for eksempel cæsium i svampe,” siger Debora MacKenzie fra New Scientist.

Og risikoen for skovbrande vil ifølge Science Alert kun blive større, når klimaforandringerne udtørrer skovene og øger risikoen for vejr, der medfører skovbrande.

Endnu værre er det, at ingen - af åbenlyse grunde - afskover området for døde, væltede træer, som er meget brandbare.

Dagens Gossip