Skrækslagen kat smidt i vaskemaskine - video lagt på nettet

Skrevet af Ninna Andreasen

03/06/2015

Dagens topnyheder

I den russiske region Chelyabinsk er myndighederne i gang med at undersøge en grov dyremishandlingssag, efter gerningsmændene lagde video af episoden på nettet.

Videoen viser en kat, der kører rundt inde i en vaskemaskine. Katten er - selvsagt - rædselsslagen. Det skriver The Moscow Times

Videoen blev delt af gerningsmændene på sociale medier, og siden har et regionalt nyhedssite bragt videoen.

Den viser den skræmte kat, der sidder inde i en vaskemaskine med døren lukket.

Læs også: Stor dusør udloves på den person, som gjorde dette ved en uskyldig hund

Som videoen skrider frem, bliver vaskemaskinen tændt. Katten leder panisk efter en udvej, mens vand begynder at strømme ind i tromlen. På optagelsen kan man høre en kvinde, der griner og siger “Det er panik”.

Tromlen begynder at dreje hurtigere og hurtigere. På videoen kan man se, at katten kæmper for at holde sig oprejst, mens den mjaver.

Læs også: Rasende far: Nogen har tæsket min søns kanin til døde med kæmpe kæp

Til sidst lukker dyremishandlerne katten ud af maskinen, hvorefter den spurter væk.

Myndighederne tager sagen alvorligt og undersøger sagen.

Følg Dagens Dyreriget for flere lignende artikler: