Skrækslagne zoo-gæster ser dyrenes konge dræbe hunløve

Skrevet af admin

19/11/2013

Dagens topnyheder

En hanløve i en zoologisk have i USA dræbte i weekenden en hunløve, mens skræmte gæster så på.

Læs også: Tiger skambider dyrepasser i amerikansk zoo

De to løver havde levet fredeligt sammen i dyreparken i Dallas i flere år, men søndag bed hanløven pludselig den femårige løvinde Johari i nakken. Dyret døde kort tid efter af nakkeskader og blodtap, lyder det.

- Johari var et bemærkelsesværdigt dyr, som alle vores andre løver, siger Lynn Kramer, der er viceleder i den zoologiske have i Dallas.

- Det her er en meget sjælden og uheldig hændelse. I løbet af mine 35 år i zoologiske haver har jeg aldrig set det her ske før, tilføjer hun.

Det er uklart, hvorfor hanløven gik til angreb. Ifølge dyreeksperter i den zoologiske have dræber hanløver nogle gange medlemmer af flokken. Men det er meget sjældent, at ofrene er hunløver.

Bliv ven med Dagens.dk på Facebook - Altid gratis nyheder og underholdning

En af gæsterne i den zoologiske have, Michael Henshaw, overværede angrebet i løveburet.

- Først tror du, at de leger, og så indser du, at han dræber hende. Og du ser det. Du kan bare ikke tro dine egne øjne, siger han til en lokal tv-station.

Læs også: Tv-babe lagt for had efter jægerfoto

Dyreparken i Dallas holder nu løverne adskilt fra hinanden, mens episoden bliver undersøgt, men man vil "absolut ikke" aflive dræber-løven, lyder det.

/ritzau/AFP