Skræmmende advarsels-video går viralt: Så galt kan det gå, når du drejer ind foran en lastbil

Videoen af en personbils meget farlige trafikale adfærd er blevet lagt ud til skræk og advarsel på LiveLeak.

Videoen er en optagelse fra kameraet i en lastbil, hvis chauffør kalder sig selv for “Wolfy77”.

Ifølge videobeskrivelsen skete episoden den 16. december i år.

- Folkens, at forsøge at overhale en lastbil kan, og vil, resultere i skader og tab af liv, skriver Wolfy77.

Optagelsen viser, hvordan lastbilen befinder sig i venstre side af vejen, mens en anden lastbil længere fremme kører i højre banehalvdel.

Pludselig beslutter en bilist sig for at nå at overhale den anden lastbil før Wolfy77, og kort efter gør føreren af endnu en personbil det samme.

Men så bremser den første bil en smule op, og det ender helt galt for den anden bilist.

- Kvinden, der kørte den pågældende bil, blev transporteret til hospitalet med mindre skader, efter at have truffet en MEGET dårlig beslutning, skriver Wolfy77, som bruger anledningen til at understrege, at en almindelig personbil altså ikke har en chance mod et 36 ton tungt lasttog som hans eget.

- Giv os nu plads til at arbejde, hold dig væk fra vores bagende, sider og front. Den megen plads, vi har foran os, er for, at vi kan nå at stoppe i tide, ikke for, at du skal styre ind foran, skriver Wolfe77, og fortsætter:

- Vis os noget respekt, for dit liv, og dine nærmestes liv, afhænger af det!

Se optagelsen her:

Dagens Gossip