Skræmmende dyremishandling: Passede ikke heste i syv år

Skrevet af Michael Lauritsen

16/07/2013

Dagens topnyheder

Totalt udsultede, misplejede og voldsomt udgroede hove.

Det var et forfærdeligt syn, der mødte de veterinære myndigheder i delstaten Niedersachsen, da de i sidste uge aflagde en gård i byen Süstedt syd for Bremen et besøg. I mere end syv år har en ældre mand forsømt at passe 16 ud af sine 20 heste, skriver den tyske avis Bild på sin hjemmeside.

Bliv ven med Dagens.dk på Facebook - Altid gratis nyheder og information

Hestene var livstruende afmagrede, og flere havde skader i benene, fordi hovene var vokset så langt ud, at de fremstod som buede horn, der knap var til at gå på.

FÅ OVERBLIKKET: Vi vader i sager om dyremishandling

Myndighederne tager nu hånd om de vanrøgtede dyr. De bliver fodret med en speciel blanding, der skal sikre, at de får nok næring, vitaminer og mineraler. Det er dog ikke sikkert, at alle hestene overlever.

- Hos to af hestene er misdannelserne ikke til at rette op på. Vi vurderer, at de ikke vil være i stand til at gå og stå normalt igen efter de lidelser, de har været igennem i syv år, siger dyrlæge Maren Viets fra dyreorganisationen Tierschutzhof Geissblatt til Bild.de.

Mishandlingen begyndte, ifølge Bild, da gårdens beslagsmed døde for syv år siden. Siden den dag, var der ingen, der tog sig af 16 af de 20 heste.

Hestene har angiveligt kun overlevet, fordi de har haft adgang til en lille græsmark.

Myndighederne overvejer nu, om hesteejeren skal sigtes. Han er foreløbig kun mistænkt for overtrædelse af dyreværnsloven.

SE BILLEDERNE AF DE MISHANDLEDE HESTE HER: