Skræmmende: Se det skjulte billede, en mor fandt i sin lille datters legetøj

Nicole Allen, en mor fra Ohio, USA, fik et chok, da hun ved et tilfælde opdagede et skjult billede i sin 2-årige datters nye legetøjs-tryllestav.

Da hun fjernede folien på det ellers umiddelbart uskyldige stykke lyserøde legetøj viste sig et billede af en pige i færd med at skære i sig selv med en kniv.

Det skriver WHIO.

LÆS OGSÅ: Ups: Er det en diller?

- Hvis du kigger tæt nok på, så er det ikke en tegning. Det er et faktisk billede af en pige, der snitter sig i håndleddet. Jeg er meget vred over det. Jeg vil have at vide, om de tænker, at den slags er passende for børn, siger Nicole Allen til tv-stationen.

Hun fortæller, at hun købte plastik-tryllestaven, som på pakken lover “feer” og “vidunderlig musik” i en butik, hvor alting kostede en dollar. Tryllestaven fandt hun midt mellem baby-dukkerne og barbie-dukkerne.

LÆS OGSÅ: Mor besøger handicappet datter i skolen - finder hende låst inde i bur

Adspurgt til det uhyggeligt billede, siger butikkens ejer, Amar Moustafa, at han synes, det er forældrene, der skal blive bedre til at lægge mærke til det legetøj, de køber til deres børn. Den lyserøde stav var nemlig også mærket med ordene “Evil Stick” (ond stav, red.). Derfor mener han sagtens, den pågældende mor kunne have regnet det ud på forhånd.

Han siger dog, at han vil trække varen tilbage fra sine hylder, hvis han får flere klager over den.

Dagens Gossip