Skræmt mor deler billeder af legende søn ved vandet: Øjeblikket efter blev en anden dreng taget af en alligator

Skrevet af Sol Stoffregen

17/06/2016

Mest læste i dag

Tirsdag aften blev en to-årig canadisk dreng, Lane Graves, trukket ned under vandet af en alligator, da han opholdt sig sammen med sin familie i vandkanten ved laguneområdet i Disney World i Orlando.

Drengens far kæmpede en brag kamp for at få knægten fri, men den stærke alligator vandt.

17 timer efter blev den to-årige Lane fundet druknet i vandet.

Læs også: Politiet kommer med overraskende oplysninger om 2-årig, der blev trukket ud i vandet af alligator i Disney World

Oven på den frygtelige tragedie har en amerikansk mor valgt at dele billeder på Facebook af sin tre-årige dreng, Channing, der leger i vandkanten præcis det samme sted, som afdøde Lane gjorde.

Billederne af Channing er bare taget en time før, alligatoren gjorde en ende på Lanes alt for korte liv. Det skriver amerikanske People


Tre-årige Channing hyggede sig på strandområdet. Foto: Facebook/Jennifer Venditti 
Roye.

Channings mor, Jennifer Venditti Roye, ønsker at vise omverdenen, at Lanes forældre ikke havde nogen som helst chance for at vide, hvilken fare der lurede på stranden ved det femstjernede Grand Floridian Resort & Spa ved Disney World.

På billederne ses det, hvordan Channing iført shorts og sandaler hygger sig ved vandkanten, mens han sopper.

Alt er fred og idyl. Bag Channing er der pools, vandrutschebaner, restauranter og bål, som masser af familier opholder sig ved.


Blot en time efter Channing pjaskede rundt i vandet, blev to-årige Lane trukket ned
under vandet af en alligator. Foto: Facebook/Jennifer Venditti Roye.

Channings mor, Jennifer Venditti Roye, er dybt chokeret over, at der gemte sig en alligator i vandet i Disney World.

- På intet tidspunkt tænkte jeg, at der ville være alligatorer i det område. Der var tonsvis af familier, der hyggede og ristede skumfiduser. The Grand Floridian (hotellet ved forlystelsesparken, red.) havde lavet rigtig mange aktiviteter for børnene, lige dér på stranden, fortæller Jennifer Venditti Roye til People.

Det er Jennifers håb, at billederne af hendes søn kan lukke munden på dem, der kritiserer Lanes forældre for at have været uansvarlige.

Følg Dagens Mødre for flere lignende artikler: