Skræmte kvinder dropper p-pillerne

Skrevet af Sol Stoffregen

02/09/2013

Dagens topnyheder

Der bliver længere og længere mellem kvinder, der anvender præventionsformen p-piller. Selvom p-piller er en af de mest effektive svangerskabforebyggende midler, der findes.

På landsplan er antallet af kvinder, der tager p-piller faldet med 16.500 de seneste par år. Det viser en ny rapport fra Statens Serum Institut, som DR omtaler.

Bliv ven med Dagens.dk på Facebook - altid gratis nyheder

Midt- og Vestjylland er den del af landet, hvor fleste kvinder har lagt p-pillerne på hylden. Her har 9.000 fravalgt præventionsformen til fordel for en anden.

Bivirkningerne ved de hormonfyldte piller er den hyppigste årsag til, at flere og flere kvinder takker nej

- Historier om blodpropper og andre bivirkninger medvirker til, at de helt unge slet ikke begynder på p-piller, men i stedet vælger for eksempel en spiral, fortæller overlæge Finn Lauszus fra gynækologisk afdeling på Herning Sygehus til DR.

De 15-19-årige er den gruppe, der oftest siger nej tak til p-piller.

På trods af de mange skrækhistorier vil Doris Stenver fra Sundhedsstyrelsen ikke opfordre til et totalt boykot af p-piller.

- For kvinder, der ikke tager p-piller, er risikoen for blodpropper 5-10 tilfælde for hver 100.000 kvinde. Den risiko kan stige til højest 40 tilfælde per 100.000, siger Doris Stenver.