Skraldemændene vil fortsat ikke gå i arbejde

Det bliver heller ikke i dag, der bliver hentet skrald i Kolding Kommune. Skraldemændene hos Meldgaard besluttede i morges, at fortsætte strejken, som blev indledt torsdag.

Skraldet hober sig efterhånden op i Kolding, men der er ikke meget at gøre. Det er nu fjerde dag, at der ikke hentes affald hos borgerne.

Kolding Kommune oplyser, at hvis du ikke har mere plads i din affaldssæk eller container, kan du bruge en klar eller sort plastsæk. Al affald bliver taget med ved næste tømning.

Skraldemændene og ledelsen hos Meldgaard mødes igen i morgen tidlig for at drøfte situationen.

Dagens Gossip