Skrøbeligt Europa vakler ud af krisen

Boligpriserne i London buldrer nemlig opad på ny, som om der aldrig har været en finanskrise, og som om verden intet har lært. Alene i London er boligpriserne i snit steget med 8,1 procent på ét år. De er nu på niveau med tiden før finanskrisen. For nylig kom mægleren, der solgte Camprini-parret huset i Richmond, tilbage og fortalte dem, at de kunne score langt over én million kroner skattefrit, hvis de ville sælge huset. Matteo Console Camprini har flyttet sit italienske eventbureau til London, så ægteparret er ikke interesseret i at sælge p.t.

»Men vi har været ufatteligt heldige at komme ind på markedet på det rette tidspunkt, selv om vi selv syntes, at det var meget dyrt, da vi købte,« siger hans kone, Martina.

På Londons boligmarked er opturene og nedturene altid episke, men også mange andre steder i det krisetrætte Europa er der efter fire års knugende krise tegn på, at det værste er ved at være overstået.

Den britiske økonomi voksede i sidste kvartal med 0,6 procent, og Tyskland er igen i god form efter en nedtur hen over vinteren. Samtidig er tempoet i nedturen taget af i flere af Sydeuropas kriselande. Det betyder samlet set, at de 17 eurolande er ved at runde et symbolsk vigtigt hjørne. Når EU-Kommissionen i dag fremlægger nye tal for bruttonationalproduktet i eurozonen, forventer de fleste økonomer, at det officielt er slut på den længste recession i euroens levetid. I en rundspørge foretaget af nyhedsbureauet Bloomberg regner økonomerne med en lille positiv vækst på 0,2 procent for andet kvartal 2013. Den første samlede vækst i eurolandene i seks kvartaler.

»Toget begynder at køre nu, og det er svært at se, hvad der kan stoppe det. Jo længere tid der går, og jo mere optimismen bider sig fast, desto sværere bliver det for krisen at blusse op igen,« siger direktør Carsten Valgreen fra analysefirmaet Benderlye Economics.Ferdinand Fichtner, der leder afdelingen for konjunkturanalyse på det store tyske institut for økonomisk forskning, DIW, regner med lidt mere end 0,2 procent i vækst. Han peger på, at det er Europas største økonomi, Tyskland, der trækker Europa op i sorte tal, men han forventer, at EUs kriselande også vil komme i plus inden årets udgang. Det kan medføre et mentalt vendepunkt for Europa, der i fire-fem år er blevet bombarderet med dårlige nyheder under den største økonomiske nedtur siden 1930erne.Tyskland trækker fremgangen

»Man har nået et nulpunkt, og derfra går det i det mindste opad igen. Politisk og socialt er det uhyre vigtigt, at der tegner sig et plateau, og at arbejdsløshedskvoten måske fra årsskiftet går tilbage,« siger Ferdinand Fichtner til Berlingske.

Cheføkonom Helge J. Pedersen fra Nordea vurderer også, at det lysner for den trængte europæiske økonomi. 

»Det er især Tyskland, som trækker fremgangen. Det er her, at det aktuelle økonomiske klima er forbedret mest. Det øger troen på, at Tyskland kan være med til at trække eurozonen ud af recessionens skygge i løbet af andet halvår,« siger han.

Men også USA er på vej frem. Verdensøkonomien er generelt i bedre form end længe, vurderer den tyske formueforvalter Markus C. Zschaber. Han udarbejder hver måned et indeks over de 50 vigtigste økonomiske indikatorer i verden for avisen Welt am Sonntag. I juli var indekset 72 procent positivt. Det højeste tal i et år.

»Fundamentet for verdensøkonomien ser virkelig godt ud. Også virksomhedernes regnskaber peger på bedring. Nogle steder forekommer skuffelser, men der leveres også resultater tydeligt over forventningerne,« siger han til Die Welt.

Én af de største bekymringer er, at der bliver tale om et såkaldt jobløst opsving, hvor virksomhederne venter med at ansætte nye medarbejdere, hvilket kan lægge en dæmper på det private forbrug. På det seneste har Europas rekordhøje arbejdsløshed dog stabiliseret sig og er endda faldet svagt i både Italien, Spanien, Portugal og Irland, hvilket er med til at skabe lidt optimisme.

Carsten Valgreen forventer, at væksten i eurozonen i løbet af i år når op omkring én procent og fortsat vil stige, så arbejdsløsheden kan falde svagt i 2014 og endnu mere i 2015. Han giver Den Europæiske Centralbank (ECB) en stor del af æren for, at udviklingen langt om længe er vendt: ECB har sat renten ned, oversvømmet pengemarkedet med billige lån til bankerne og endelig har ECBs præsident, italienske Mario Draghi, lovet, at »ECB vil gøre alt, hvad der er nødvendigt, for at redde euroen.«

Det har skabt ro og fået renterne til at falde. Ikke mindst for de gældsplagede lande. Det har igen betydet, at der ikke længere er samme store pres på politikerne for at stramme op, gennemføre store sparepakker og foretage nærmest panikagtige indgreb.

Troen på, at bedre tider er på vej, fik da også i går renterne på tiårige statsobligationer fra Italien og Spanien til at falde til det laveste niveau i to år.

Men selv om eurolandene altså er ved at runde en symbolsk milepæl i krisen, er der lang vej tilbage for lande som Grækenland, Spanien, Frankrig og Portugal. Forude venter en årrække med lav vækst i kriselandene, før reformerne begynder at virke for alvor, vurderer Ferdinand Fichtner fra DIW.

»Selv når kriselandene ikke længere skrumper, betyder det ikke, at de vil vokse hurtigt. Det vil de efter vores vurdering ikke gøre i de næste fem-seks år, for denne opbygning af nye eksportorienterede virksomheder vil tage lang tid. I den forstand er krisen på finansmarkederne forbi, men de sociale, politiske og økonomiske problemer i kriselandene er langtfra forbi,« siger han.

Nick Kounis, der leder Makro-Research ved ABN Amro Bank i Amsterdam, regner også med, at eurozonen har nået enden på sin recession, men advarer mod at forvente, at festen er ved at være tilbage.

»Det vil tage pinagtigt lang tid at komme sig. Tiden er endnu ikke kommet til at lade propperne springe,« siger han til den østrigske avis Die Presse.

Spørgsmålet er, om politikerne har rustet verdensøkonomien mod nye bobler, der igen vil briste og ødelægge almindelige menneskers økonomi. Ikke endnu, vurderer tyske Ferdinand Fichtner: »Indtil videre har politikerne ikke i tilstrækkelig grad reageret på fortiden. Vi har stadig et massivt behov for regulering af finansmarkederne. Men tendensen er rigtig.«

I London er de stærkt stigende boligpriser på alles læber. Ross Walker, økonom fra Royal Bank of Scotland, mener, at der »endnu ikke er tale om en ny boligboble«.

»Men man kan bekymre sig over, at et større forbrug ikke skabes af højere indtjening frem for stigende boligpriser.«

Dagens Gossip