Skud affyret under anholdelse på Stevns

Episoden fandt sted på Skovvejen i Store Heddinge på Stevns, hvor politiet fik en anmeldelse fra en mand, der var blevet truet af af tre personer.

De tre havde opsøgt manden i forbindelse med et økonomisk mellemværende, men han fik dem dog til at forlade stedet igen.

Politiet ankom kort efter, og her kunne manden fortælle, at de tre havde sagt at de ville dukke igen senere.

Politibetjentene parkerede derfor patruljebilen i skjul og afventede herefter, om personerne skulle komme tilbage.

Kort efter så betjentene, at der kørte en personbil op til ejendommen. I bilen var fire personer, og da de steg ud, kunne politibetjentene se, at flere af dem var bevæbnede med slagvåben. Betjentene gav sig herefter til kende.

En af personerne, en 27-årig mand fra Store-Heddinge, stod lidt væk fra de øvrige og delvist i skjul af en busk. Han forsøgte at gå fra stedet ved at gå baglæns, men da han blev råbt an af en af betjentene, lød der pludselig et
skud fra et haglgevær, fra stedet hvor han stod.

Ingen personer blev ramt af skuddet og det er politiets teori, at der formentlig er tale om et vådeskud.

Alle fire personer, den 27-årige mand fra Store-Heddinge, en 18-årig mand ligeledes fra Store-Heddinge, en 17-årig pige fra Karise og en 21-årig mand fra Store Heddinge blev anholdt, og bliver i dag fremstillet i grundlovsforhør.

Dagens Gossip

Dagens TV