Skud mod kiosk i Hedehusene: To mænd er på flugt

To til tre skud er affyret mod en kiosk på adressen Vesterkøb 40 i Hedehusene klokken 20.45, oplyser vagthavende ved Københavns Vestegns Politi. Ingen er blevet ramt af skuddene.

- Kioskens indehaver opholdt sig i kiosken, da skuddene faldt, men er uskadt. To gerningsmænd er flygtet fra stedet på en knallert i ukendt retning. De var begge iført mørkt tøj, siger den vagthavende ved Københavns Vestegns Politi.

Kioskens indehaver har anden etnisk baggrund end dansk. Hvorvidt det også gælder de to gerningsmænd, kan politiet ikke sige noget om endnu.

- Vi er i gang med afhøringer på stedet, og det har endnu ikke været muligt at få yderligere signalement af de to gerningsmænd, ligesom det er for tidligt at sige noget om, hvorvidt skudepisoden kan være banderelateret, siger den vagthavende.

Se videoen nedenunder...

/ritzau/

 

Dagens Gossip