Skuddag forpurrede passagerrekord i Københavns Lufthavn

Passagertallet i Københavns Lufthavn faldt i februar med 1,6 procent, men faldet skyldes udelukkende, at det var skudår sidste år. Korrigeret for den manglende 29. dag, svarer månedens passagertal reelt til en stigning på 2 procent.

I alt 1.594.715 passagerer rejste igennem Københavns Lufthavn i februar. Og sammenligner man med de første 28 dage i februar i fjor, svarer det til en stigning i antallet af passagerer på 2 procent.

- Kigger man samlet på årets to første måneder, ser vi en stigning i antallet af internationale passagerer på 1,1 procent, hvilket ligger fint i tråd med forventningerne. Indenrigstrafikken ligger fortsat betydeligt under sidste års niveau, hvilket understreger, at der fortsat er behov for en styrkelse af de danske indenrigsruter bl.a. med flere frekvenser, siger Thomas Woldbye, administrerende direktør i Københavns Lufthavn.

Et kig i Københavns Lufthavns trafikstatistik viser, at de to seneste februar-rekorder blev sat i 2008 og 2012, der begge var skudår.

Læs tallene ved at klikke på billedet nedenunder.....

Dagens Gossip