Skudsag i Køge: Politiet løslader to mistænkte

Skrevet af Michael Lauritsen

07/02/2013

Dagens topnyheder

Midt- og Vestsjællands Politi har valgt at løslade de to mænd, som angiveligt stod bag et skyderi mod en tatovørforretning på Nørre Boulevard i Køge i går.

Det fremgår i en pressemeddelelse.

Ingen blev ramt af skuddene, og efter skudepisoden stak de to mistænkte af på en rød knallert.

Men politiet kunne ikke løfte bevisbyrden:

- Politi og anklagemyndighed har vurderet, at der på nuværende tidspunkt ikke var tilstrækkelig grundlag for en varetægtsfængsling. De to anholdte er blevet løsladt, men vi opretholder sigtelserne for forsøg på manddrab, og efterforskningen af sagen fortsætter, siger politikommissær Ove Pedersen.

De to gerningsmænd var maskerede under skudepisoden.