Skudt i hjertet: Kat myrdet i carport

Skrevet af Sol Stoffregen

29/11/2013

Dagens topnyheder

Chokket var stort, da ægteparret, Susanne Seddon og Ian Lind Seddon, forleden ved et tilfælde opdagede, at deres to-årige kat, Hektor, lå livløs i familiens carport i Roskilde.

Selvom parret kunne mærke, at Hektor var død, skyndte de sig til dyrlægen.

Her fik de en hårrejsende besked.

LÆS OGSÅ: Se billederne: Her får haj en elg galt i halsen

Den to-årige kat var blevet skudt lige i hjertet, hvor man fandt hagl fra en luftbøsse.

Det skriver dagbladet Roskilde.

- Dyrlægen sagde også, at det er udelukket, at Hektor er løbet hjem bagefter. Han er død på stedet og er blevet skudt på klos hold. Vi forstår slet ikke, hvem der kan gøre sådan noget. Det er jo mord, fortæller Susanna, der stadig er dybt chokeret efter oplevelsen.
  
De ulykkelige forhenværende katteejere har meldt sagen til politiet. Og nu håber parret, at politiet kan få sat en stopper for den eller de personer, der går rundt og skyder katte.

Hektor er blevet begravet.