Skuespiller gik i retten med gal stalker

Skrevet af admin

13/11/2013

Dagens topnyheder

Dommeren måtte gentagne gange bede hende om at forlade retssalen. Til sidst blev det for meget og hendes dommere måtte eskortere hende ud af bygningen, da en anklage om foragt for retten var eneste anden mulighed for dommeren. Det skriver ABC News.

Det drejer sig om kvinden Genevieve Sabourin, der sidder på anklagebænken, fordi skuespiller Alec Baldwin har lagt sag an mod hende. Anklagen lyder på "stalking" eller forfølgelse. Kvinden mener dog, at de to har dyrket sex sammen. Det nægter Baldwin til gengæld.

 - Se, han har et ar, udbrød kvinden efter påstanden. Også selvom hun faktisk først var sat til at træde op i vidneskranken onsdag. Men det var kvinden ikke så nøjeregnende som dommeren med, og endte derfor med at blive smidt ud.

Alec Baldwin, der var tydeligt rørt under sin egen vidneforklaring, gav udtryk for, at han føler sig terroriseret af den 41-årige, påståede stalker.

- Hendes opførsel er ligesom noget fra en Hitchcock-film, siger Baldwin.

Også skuespillerens kone, nybagte mor Hilaria Baldwin, har mærket til den påståede stalkers stædighed. Ikke mindst under hendes nylige graviditet, hvor hun modtog en række faretruende tweets.

- For et år siden modtog jeg de her tweets, hvor hun skriver, at hun håber, min at fødsel går galt. Jeg er forfærdet ved tanken om hende, siger Hilaria Baldwin.

Lykkes det at fælde dom over den påståede stalker, kan hun se til 3 måneder i spjældet.

Newspaq