Skuespiller: Scientology reddede mit liv

Det var en stor tragedie, der ramte skuespilleren John Travolta, da han i 2009 mistede sin søn Jett, der døde af et slagtilfælde. Slaget ramte Travolta så hårdt, at han fuldstændigt mistede lysten til at leve.

Det fortæller han ifølge Female First.

- Sandheden er, at jeg ikke vidste, om jeg ville komme igennem det, siger han.

- Livet var ikke længere interessant for mig, så det krævede en del for mig at få det bedre, fortæller skuespilleren.

I sidste ende var det hans religion, der gav ham skubbet videre. John Travolta er ligesom flere andre kendisser medlem af den kontroversielle Scientology-kirke, der ofte er blevet anklaget for at være en pengemaskine, der hjernevasker medlemmerne.

- Jeg vil for altid være taknemmelig for Scientology, der støttede mig i to år uden pauser. De var der mandag til søndag. De tog ikke en eneste fridag, og de hjalp mig med at arbejde mig igennem sorgen fra forskellige perspektiver, og det hjalp mig, så jeg endelig følte, at jeg kunne klare mig, fortæller John Travolta.

Skuespilleren, der har teenagedatteren Ella og sønnen Benjamin, har været medlem af kirken i årtier.

Newspaq

Dagens Gossip

Dagens TV