For en uge siden spillede skuespilleren Kelvin Moon Loh med i en opsætning af “The King and I” på Broadway i New York.
Den familievenlige forestilling blev afbrudt, da en autistisk dreng begyndte at råbe midt i anden akt. Drengen og hans mor blev eskorteret ud af salen.
Det fik skuespilleren til at skrive et brev til drengen på Facebook. Brevet er siden delt mere end 27.000 gange og liket af over 90.000.
- Jeg er vred og ked af det. Er lige gået af scenen ved dagens eftermiddagsforestilling og ja, der skete noget. Nogen tog deres autistiske barn med i teatret. Når det er sagt, så vil dette opslag ikke ende, som du tror. Du tror, at jeg vil skælde moderen ud for at tage et barn med, som råbte ved et stille øjeblik i forestillingen. Du vil tro, at jeg vil hylde publikummet, som råbte af moderen for at tage sit barn med i teatret. Du vil tro, at jeg har sympati for mit eget teaterselskab, hvis forestilling blev forstyrret af en fremmed lyd. Nej, lægger skuespilleren ud og fortsætter:
- I stedet spørger jeg dig: Hvornår blev vi som teaterfolk, optrædende og publikum så bekymrede for vores egen oplevelse, at vi mistede empatien for andre? Teatret har for mig altid været en måde at undersøge/disekere den menneskelige oplevelse og vise den for os selv igen. I dag skete der noget meget virkeligt på sæderne og, ja, det forstyrrede fantasien, som eftermiddagsforestillingen er beregnet til at være, men ultimativt bliver teater skabt for at bringe folk sammen. Ikke bare for underholdning, men for at forstærke vores liv, når vi går ud ad døren igen.
Læs også: Tømrermester rørt over kærlighedsstorm: Det er jo bare sådan, vi prøver at være hver dag
Han forklarer baggrunden for, at barnet begyndte at råbe.
- Der skete det, at i løbet af “piskescenen”, et ret intenst øjeblik i anden akt, råbte et barn blandt publikum. Det lød som frygt. Ikke mere end en uge tidligere i den samme scene, skreg en ung pige, som ikke havde autisme, på første række og ingen sagde noget. Hvordan er dette anderledes? Hans stemme gennemtrængte teatret. Publikum begyndte at hidse sig op mod moderen og barnet, som skulle fjernes. Jeg hørte mumlen som “Hvorfor tager man sådan et barn med i teatret?”. Det er forkert. Simpelthen forkert, skriver Kelvin Moon Loh.
- For hvad du ikke så var en mor, der desperat forsøgte at gøre netop det. Men hendes søn samarbejdede ikke. Hvad de ikke så, var en mor, der desperat forsøge at tale sit barn ned, mens han greb rækværket og råbte i trods. Jeg kunne ikke se væk. Jeg havde lyst til at skrige og stoppe showet og sige “Slap af allesammen. Hun prøver. Kan I ikke se, at hun prøver???!!!!”. Jeg vil gladeligt opføre hele stykket en gang til og refundere billetterne.
Han roser moderen for at tage sin søn med i teatret.
- For hende var det modigt at tage sit barn med i teatret. Du aner ikke, hvordan hendes liv er. Måske har de dejlige dage, hvor han kan sidde stille og ikke lave så meget larm, fordi det er en sjælden begivenhed. Måske vælger hun ikke at leve i frygt og nægter at gå på kompromis med sit barns oplevelse. Måske spejdede hun rundt efter et sæde ved et populært show i tilfælde af, sådan en episode skulle opstå. Hun betalte samme pris for at se showet, som du gjorde for din familie. Hendes plan, som din, var at have en hyggelig eftermiddag i teatret, og langsomt blev hendes værste frygt virkelighed, skriver han.
Teatret skal ifølge skuespilleren være for alle.
Læs også: Mor får hadebrev, fordi hendes søn har Downs Syndrom: ‘Han har smittet vores børn’
- Jeg slutter med det her: Shows, der har specielle forestillinger for et autistisk publikum, bør roses for deres indsats for at gøre teatret mere inkluderende for alle publikummer. Jeg tror på ligesom Joseph Papp, at teatret er skabt for alle mennesker. Det står jeg ved, og for en gangs skyld er jeg i et stykke, der er fuldstændig familievenligt, skriver han og slutter:
- En aften i teatret er speciel, uanset hvilken dag du tager derind. Og nej, jeg er ligeglad med, hvor meget du har betalt for dine billetter.
(function(d, s, id) { var js, fjs = d.getElementsByTagName(s)[0]; if (d.getElementById(id)) return; js = d.createElement(s); js.id = id; js.src = "//connect.facebook.net/da_DK/sdk.js#xfbml=1&version=v2.3"; fjs.parentNode.insertBefore(js, fjs);}(document, 'script', 'facebook-jssdk'));I am angry and sad. Just got off stage from today's matinee and yes, something happened. Someone brought their...
Posted by Kelvin Moon Loh on 23. september 2015Følg Dagens Mødre for flere lignende artikler:
