Skuespillerinde raser over hacker-overgreb

Da blandt andre Jennifer Lawrence, Kate Upton og Anna Kendrick fik deres intime billeder stjålet og publiceret på internettet af ukendte hackere, var det en utilgivelig krænkelse.

Det mener Jennifer Garner, som blev så sur, da hun hørte om angrebet, at hun fik lyst til at være voldelig over for nogen, skriver Loaded Magazine.

- De invaderer privatlivets fred. Det er et voldeligt overgreb af de her kvinder, siger den Oscar-vindende skuespillerinde således om hackernes aktion.

Og overgrebet bliver kun værre af, at ofrene er kendte kvinder, mener Garner.

- Det er jo ikke hvem som helst, de angriber her. De her kvinder må leve med, at rigtig mange har set dem nøgne, når de går ned ad gaden. Det giver mig simpelthen lyst til at slå nogen, siger den 42-årige amerikaner.

Garner var ikke selv offer for hackernes nøgenbillede-angreb, som på internettet blev døbt "The Fappening", men det var mange af hendes kolleger i Hollywood.

Foruden Lawrence, Upton og Kendrick fik kendisser som Kirsten Dunst og Ariana Grande nemlig også stjålet og publiceret deres private og intime billeder.

Newspaq

Dagens Gossip