Skuespillerinde savner nøgen-interesse

Jennifer Lawrence og de andre kendisser, som er ofre i en stor hacking-sag, er sandsynligvis ret trætte af, at der netop nu florerer en masse nøgenbilleder af dem på internettet.

Hollywood-veteranen Helen Mirren er dog af en noget anden opfattelse. Hun er nemlig fornærmet over, at den famøse hacker ikke viste interesse for hende.

- Jeg tjekkede konstant og desperat listen over personer, som var blevet hacket, fordi jeg håbede på at se mit eget navn. Du er ingenting, før din telefon bliver hacket. Da jeg så fandt ud af, at jeg ikke var på listen, blev jeg fornærmet, siger den 69-årige skuespillerinde med et smil til The Sun.

Smilet stivner dog, når snakken falder på den notorisk kendte hacker, som Mirren ikke har meget tilovers for.

- Hele ideen om privatliv forsvinder lige pludselig. Det er ufatteligt fornærmende, umodent og dumt at hacke sig ind på kendte kvinders telefoner, siger skuespillerinden.

Hun er dog også af den opfattelse, at det til en vis grad er hacker-ofrenes egen skyld, at deres nøgenbilleder er blevet offentligt kendte.

- Hvem har nøgenbilleder af sig selv på deres mobiltelefoner? Det forstår jeg ærlig talt ikke, siger den erfarne Hollywood-darling.

Newspaq

Dagens Gossip