Skuespillerindes død forbliver et mysterium

Trods nye toksikologiske beviser, der peger i retning af, at Clueless-skuespilleren Brittany Murphy døde som følge af forgiftning, så bliver der ikke nogen ny efterforskning af Murphys død.

Det slår den retsmedicinske chef ved Los Angeles Politi, Craig Harvey, nu fast overfor Huffington Post. Det skriver Female First.

- Vi har ingen planer om at genåbne vores undersøgelser af Brittany Murphys eller hendes mands dødsfald. Vi står ved vores oprindelige rapport, skriver Craig Harvey i en e-mail til Huffington Post.

Brittany Murphy, som kun blev 32 år gammel, døde angiveligt af akut lungebetændelse, blodmangel og overforbrug af medicin i december 2009. Kun fem måneder efter døde hendes mand, Simon Monjack af samme årsager.

Nye laboratorietest af den afdøde berømtheds hår har dog siden afsløret unormalt høje koncentrationer af aluminium og andre metaller, hvilket kan indikere, at nogen har forgiftet hende, står der i rapporten.

Men de resultater har politiet intet set til, fortæller Craig Harvey.

- Vi tager alle anklager om mord meget alvorligt, men hvis man bare skriger til os om testresultater, uden at lade os se på dem, så er det ikke en særlig stor hjælp, siger han.

Ifølge Female First har en toksikologisk ekspert udtalt til CNN, at det er "latterligt", at fundet af metallerne i den afdøde stjernes hår skulle være ensbetydende med forgiftning.

Ifølge ham vil flere hårfarvninger alene kunne ændre kemien i Murphys hår.

Newspaq

Dagens Gossip

Dagens TV