Skuespillerindes kæreste: Pas på, Bono

De kvindelige komikere Tina Fey og Amy Poehler var værter ved Golden Globe-prisuddelingen, som blev afviklet i Los Angeles søndag nat dansk tid.

Poehler modtog også en pris for den bedste kvindelige hovedrolle i en komedie for sin rolle i den amerikanske tv-serie "Parks and Recreation". Inden Poehler modtog statuetten, kyssede hun hurtigt U2-sangeren Bono på munden for sjov.

Det bemærkede hendes kæreste, Nick Kroll, skriver Female First.

Han benyttede derfor sin Twitter-profil til med et glimt i øjet at gøre både Bono og fans opmærksomme på, at den smukke blonde skuespiller altså er optaget:

- Hey Bono, pas på, skrev Korll kort efter kysset på sin Twitter-profil.

De kvindelige værter ved prisuddelingen gjorde grin med adskillige af Hollywoods mænd. Blandt andet fik skuespilleren George Clooney en kommentar med på vejen.

- "Gravity" er nomineret i kategorien bedste film. Det er en historie om, at George Clooney hellere vil drive væk i det ydre rum og dø, end at tilbringe et minut mere med en kvinde på sin egen alder.

Skuespillerkollegaen Leonardo DiCaprio fik også en hilsen.

- Og nu, som en supermodels vagina, lad os give en varm velkomst til Leonardo DiCaprio, sagde den kvindelige komiker og manuskriptforfatter Tina Fey, da hun skulle præsentere DiCaprio.

Newspaq

Dagens Gossip