Skummetmælk øger risiko for fedme

Skrevet af Michael Lauritsen

19/03/2013

Dagens topnyheder

Børn har større risiko for at blive overvægtige, hvis de drikker skummetmælk, end hvis de drikker almindelig- eller sødmælk.

Det viser en ny amerikansk undersøgelse, som tv2.dk omstaler i dag.

Undersøgelsen fra University of Virginia School of Medicine viser, at børn har større risiko for at blive overvægtige, hvis deres forældre kun giver dem mælk helt uden eller med meget lav fedtprocent.

- Normalvægtige børn på to år, som jævnligt drak skummetmælk, havde 57 procent større risiko for at være overvægtige, når de blev fire, skriver forskerne bag undersøgelsen, der er foretaget blandt 10.700 amerikanske børn over en flereårig periode.

Undersøgelsen viste generelt, at børn der jævnligt drak skummetmælk havde et højere BMI end dem, der drak federe mælk.

Forskerne bag undersøgelsen mener, resultatet blandt andet kan skyldes, at fed mælk mætter mere end skummetmælk. Børnene spiser derfor ikke så meget, hvis de tidligt får sødmælk.