Skumsprøjt i kabinen: Skæv bobybuilder strippede i Merkels fly

Skrevet af Ann Katrine Warren

21/08/2013

Dagens topnyheder

Det var tale om en en-mandsfest, men det var uden tvivl sjovt mens det stod på for den 24-årige mand, som en sen nattetime i juli slog sig løs i den tyske forbundskansler Angela Merkels fly.

Med både joints og ecstasy i lommen kravlede han den 25. juli over pigtrådshegnet til det lukkede militærområde i lufthavnen i Køln, og gik ombord i en Airbus 319, som bruges af den tyske regering.

Bliv ven med Dagens.dk på Facebook - altid gratis nyheder

Den 24-årige mand med tyrkisk baggrund er bodybuilder og kalder sig selv for Volkan T. Ifølge en lækket politirapport strippede han i flyet og fortsatte festen kun iført underbukser. Han tømte en pulverslukker i kabinen, drejdede på knapperne i cockpittet og slog den oppustelige nødsliske ud, inden han gav sig til at danse på vingen. Det skriver Der Spiegel

Det tog angiveligt politi, lufthavnens sikkerhedsfolk og forbundshæren fire timer at få bodybuilderen til at stoppe festen og forlade Airbussen igen.

Imens opholdt forbundskansleren sig flere hundrede kilometer væk til Eagner-festilval i Bayreuth, men det bliver nu undersøgt, hvordan det kunne lykkes Valkan T at komme forbi sikkerhedsvagterne og ind i flyet.

Politiet afviser, at den 24-årige mands vilde aften i regieringsflyet har noget med terror at gøre.