Skydbrud og torden på vej til Jylland

DMI advarer i dag mod skybrud i Jylland, undtaget Nordjylland.

I dag trænger varm luft op over Danmark fra sydøst og flere steder vil dagtemperaturen komme op omkring 20 grader. Det varme vejr bliver dog sidst på dagen og i aften i de vestlige egne afløst af regn- og tordenbyger.

Bygerne bliver dannet i den varme luft og de kan gå hen og blive særdeles kraftige, da noget køligere luft samtidigt prøver at trænge ind over Danmark vestfra Det oplyser DMI.

Derfor er der risiko for kraftig regn flere steder i Jylland. Det betyder at der kan falde 20-30 millimeter regn i løbet af 6 timer og der er i forbindelse med tordenbygerne lokalt risiko for skybrud - det vil sige mere end 15 millimeter regn på 30 minuter.

Regn- og tordenvejret breder sig i løbet af i aften langsomt mod øst, men går samtidigt i opløsning, så øst for Storebælt holder det tørt.

Dagens Gossip