Skyderi: En person er ramt i brystet

En mand blev tirsdag aften ramt af skud, oplyser Københavns Politi.

Han blev skudt i brystet, men er ifølge politiet uden for livsfare, lyder det.

- Der er muligvis blevet affyret to skud. Men manden er formentlig kun blevet ramt af et enkelt skud. Det er alt, hvad vi har i øjeblikket, siger vagtchef Henrik Olesen fra Københavns Politi til Ritzau.

Læs også: To mænd efterlyses efter juleskyderi i Brønshøj

Skyderiet fandt sted på Frederikssundsvej 150 i det nordvestlige København. Manden blev kørt på Rigshospitalet til behandling.

Ifølge Ekstra Bladet mødte talstærkt politi med hunde frem på gerningsstedet, og der er spærret af til en baggård.

- Skyderiet fandt sted inde i selve bygningen i nogle opholdslokaler, fortæller vagtchefen.

Offeret er en "yngre" mand. Politiet ønsker tidligt onsdag morgen ikke at komme med yderligere oplysninger.

- Vi efterforsker sagen bredt, siger Henrik Olesen.

/ritzau/

 

Dagens Gossip

Dagens TV