Skyderi i hus: Ni mennesker dræbt i Missouri

Skrevet af admin

27/02/2015

Mest læste i dag

Ligene af otte mennesker er fundet i den sydlige del af den amerikanske delstat Missouri, skriver flere amerikanske medier.

Amerikansk politi rykkede ud til et alarmopkald fra en ung pige, der tidligt fredag morgen lokal tid meldte om skyderi i sit hus i Tyrone, skriver avisen USA Today.

Ud over de otte ofre er også den formodede gerningsmand, en 36-årig mand, fundet dræbt af skud. Han har tilsyneladende rettet våbnet mod sig selv.

Sheriffen i Texas County, hvor drabene fandt sted, havde af hensyn til efterforskningen ikke umiddelbart nogen kommentarer.

En person er indlagt på nærmeste hospital med skudsår, oplyser politiet.

/ritzau/