»Skyggebanker« truer finansiel sikkerhed

Der er bred enighed om, at de seneste års pres på de etablerede banker er én af hovedårsagerne til, at de aktiviteter, der traditionelt har ligget i bankerne, gradvist er begyndt at sive over til de såkaldte skyggebanker.

Og i de kommende år vil skyggebankerne æde sig endnu mere ind på de etablerede bankers domæne, vurderer Nykredits underdirektør, Jesper Berg.

»Långivningen vil gradvist flytte sig til aktører, der ikke er belastet af de samme regler, som bankerne er underlagt. Det kan være positivt, hvis alternativet er en kreditklemme. Men man skal være opmærksom på, at man flytter aktiviteter til en sektor, der ikke er præget af den samme sikkerhed,« siger han.

Et måske nok forventeligt udsagn fra en af de ledende skikkelser i en af landets største banker. Men Jesper Berg får opbakning af politikere, internationale organisationer og aktører i den finansielle sektor, der mener, at skyggebankerne kan underminere det omfattende arbejde, der er gjort for at opbygge tilliden til det finansielle system.

Enigheden ophører dog, når diskussionen handler om, hvorvidt løsningen er at løsne grebet lidt om de almindelige banker eller stramme grebet yderligere om skyggebankerne.

Agerer som banker

En skyggebank er groft sagt en bred definition for aktører i den finansielle sektor, der i høj grad opfører sig som banker, men ikke er underlagt de samme krav og reguleringer som almindelige banker.

Det kan eksempelvis være hedgefonde og kreditkortselskaber, men særligt interessante er de såkaldte pengemarkedsfonde. De udgør nemlig en vigtig brik i det økonomiske kredsløb, fordi de via opkøb af blandt andet realkredit - og statsobligationer er med til at sikre finansiering og likviditet til stater, virksomheder og banker.

Mens de etablerede banker generelt er blevet mere tilbageholdende med at låne penge ud de seneste år for at kunne leve op til myndighedernes krav, har skyggeaktørerne ædt sig ind på bankernes domæne.

Det internationale Råd for Finansiel Stabilitet, FSB, har vurderet, at skyggebanksystemet i EU i 2011 udgjorde rundt regnet 51 milliarder euro, hvilket svarer til 25-30 procent af det finansielle system i Europa.

Skrækscenariet er et krak

Pengemarkedsfondene er ikke underlagt krav om, at de skal have en økonomisk stødpude, der er mindre gennemsigtighed end i de almindelige banker, og de har heller ikke mulighed for at få krisehjælp i den Europæiske Centralbank.

Derfor ville et økonomisk kollaps i en fond kunne føre til store tab i bankerne. Det var faktisk blandt andet det, der var med til at sparke finanskrisen i gang i 2007, da Lehman Brothers krakkede.

Truslen har gjort indtryk i EU og i G20-regi, hvor der i øjeblikket er et arbejde i gang med at lave nye regler for regulering af skyggebanksektoren.

I sidste uge kom EU-Kommissionen med et forslag på området, der lægger op til større krav til skyggebankernes likviditet og regler for, hvordan de må sammensætte deres investeringer.

Emnet blev også drøftet på det seneste G20-møde i Skt. Petersborg, hvor finansministre i verdens rigeste lande også forsøger at nå frem til fælles retningslinjer.

Turunen: »For lidt og for sent«

Men arbejdet er uambitiøst og skrider alt for langsomt frem, mener Emilie Turunen, der er medlem af EU-Parlamentet for Socialdemokraterne. Ifølge den nuværende køreplan vil de nye regler tidligst ligge klar i 2015

»Det ved jeg ikke, om vi har tid til at vente på, for der er jo sket i eksplosion i skyggebanksektoren. Og det drejer jo sig om risici, der forskyder sig,« siger hun til Berlingske Business og fortsætter:

»Jeg synes, at man skulle have taget nogle mere håndfaste initiativer, eller lavet en køreplan med nogle kortere deadlines og komme i gang med det. Det er godt, at der bliver taget hul på det. Men har vi tid til at vente så længe?«

Skyggebankerne kan komme tilbage i Danmark

På grund af det velfungerende danske realkreditsystem er skyggebankerne ikke centrale aktører i den finansielle sektor i Danmark. De opererer i øjeblikket primært i andre EU-lande som Frankrig, Irland og Luxembourg.

Men det kan ændre sig, hvis de etablerede banker og realkreditinstitutter i højere grad må sætte priserne op eller låne færre penge ud, fordi de bliver underlagt skrappere krav, mener Jesper Berg fra Nykredit.

»I øjeblikket er det ikke nogen stor trussel, men det kan godt blive det. Eksempelvis var det mere udbredt i 1970erne og 1980erne, hvor andre aktører end banker og realkreditinstitutter i høj grad var med til at finansiere pantebreve, « siger han.

Han mener, at politikerne bør droppe tanken om, at de kan regulere sig udenom kommende finanskriser og  passe på med at pålægge de traditionelle banker så mange omkostninger, at aktørerne på de finansielle markeder finder deres egne veje.

»Det er naivt at tro, at man kan få et greb om skyggebankerne. Det er en sektor, der i høj grad er præget af aktører, der er i stand til at flytte sig. Man stikker folk blår i øjnene, hvis man tror, at man kan undgå finansielle kriser. For at citere en kendt økonom, så er kapitalisme uden kriser, som religion uden synd,« siger Jesper Berg.

Dagens Gossip

Dagens TV