Skynd dig at prøv Facebook-nyhed: I morgen kan den være fjernet

For cirka halvanden måned siden valgte Facebook at introducere de nye reaktions-smileys.

Reaktionerne var et kærkomment supplement til den velkendte ’synes godt om’-funktion, og med udvidelsen blev det pludselig muligt at udtrykke følelserne ’vild med’ ’haha’ ’wow’ ’ked’ eller ’vred’ ved hjælpe af små smiley-ikoner.

Men nu har flere lagt mærke til, at Facebook pludselig har tilføjet endnu et reaktions-ikon. Det er nemlig følelsen ’taknemmelig’, der er afbilledet med en lilla blomst.

Artiklen fortsætter under billedet

Her ses den nye reaktion 'taknemmelighed' i form af en lilla blomst. Foto: Facebook

Det er imidlertid ikke tilfældigt, at den nye reaktions-smileys bliver lanceret netop nu, for den lilla blomst er nemlig tiltænkt Mors Dag, og derfor skal du ikke forvente, at du kan blive ved med at udtrykke netop denne Facebook-følelse. Det skriver TV2.

Idéen med det nye ikon er nemlig at forsøge at skabe flere personlige interaktioner blandt brugerne netop på denne ’mærkedag’. Det er i hvert fald de flestes vurdering, efter færre og færre Facebook-brugere skriver personlige opdateringer. I stedet deler vi langt højere grad nyheder, videoer og billeder i stedet for at skrive, hvordan vi har det, og dette vil Facebook gerne lave om på.

Derfor blev det nye taknemmelig-ikon allerede tilgængeligt for de amerikanske Facebook-brugere i torsdags, og i dag søndag kan også brugerne i Danmark benytte sig af den lille blomst. Dog forventes det, at ’taknemmelighed’ forsvinder igen til forskel fra de andre ikoner.

Skulle den nye og tidsbegrænsede reaktion imidlertid blive en succes, så vurderes det yderligere, at det ikke bliver sidste gang, at Facebook lancerer en tidsbegrænset reaktion i forbindelse med en bestemt begivenhed.

Følg Dagens Forbrug for flere lignende artikler:

Dagens Gossip