Slagelse Kommune dropper fodterapeut til 103-årig med et ben

Slagelse Kommune har besluttet at droppe betatalingen for en fodterapeut til den 103-årige Magdalene Vilhelmine Andersen på Antvorskov Plejecenter.

Beskeden kommer selvom den 103-årige kvinde ellers kun har et ben tilbage, efter at hun for et par år siden fik amputeret det ene ben som konsekvens af et dårligt blodomløb, skriver sn.dk.

Kommunen har ellers tidligere betalt for fodpleje til kvinden, men nu er det altså slut.

- Det er simpelthen for dårligt. Er vi virkelig blevet så fattige her i samfundet ? Det er da at være fedtet, efter at jeg har betalt skat i så mange år, siger Magdalene Vilhelmine Andersen, til avisen.

Hos kommunen henviser man til at reglerne for hjælp er blevet skærpet, men at Magdalene Vilhelmine Andersen er velkommen til at klage.

Imens frygter den 103-årige og hendes datter, at den sparede fodterapeut kan føre til at også det andet ben må amputeres.

Følg netnyhederne på Facebook - klik her og på synes godt om på vores Facebook-side

Dagens Gossip