Slagter lagt for had: Spis bacon og undgå at blive selvmordsbomber

- Spis to stykker af Rapleys prisvindende bacon til morgenmad og reducér risikoen for at blive selvmordsbomber med 100 procent.

Sådan skrev en slagter på skiltet i vinduet til sin forretning i Narooma i Australien, og det har fået en hel del mennesker op i det røde felt, skriver Narooma News

Ejeren Jeff Rapley er blevet anklaget for racisme. En anklage, han selv benægter.

- Jeg er helt sikkert ikke racist, og det var ikke meningen, at det skulle støde nogen, siger han til lokalavisen.

Han fjernede skiltet dagen efter, det var kommet op, fordi det havde givet bagslag og var sluppet ud af kontrol. Billedet blev dog hurtigt delt vidt og bredt på sociale medier.

- Det er godt, at butikkens navn er på billedet. Forretningen kan kun gå ned ad bakke for dem, hvis den ikke allerede er, lyder det ifølge The Mirror fra en bruger på Twitter.

Læs også: Slagter solgte svinekød til muslimer i tre år 

En anden har dog en anden vinkel på sagen.

- Det er ret sjovt. Folk bliver så oprørte og bange over jokes som denne her. Lev ikke i frygt, lyder det.

Følg Dagens Mærkelige Nyheder for flere lignende artikler:

 

 

Dagens Gossip