Slagteri lukket med øjeblikkelig virkning: Fandt fluer og gødning i klamt kød

Fødevarestyrelsens Rejsehold har fredag lukket et ulovligt slagteri i Nordvestjylland.

Den ulovlige slagtervirksomhed på Tøttrupvej i Thy har tidligere i dag haft uventet besøg af Fødevarestyrelsen, der nu opfordrer forbrugere til at smide kødet i skraldespanden, hvis det er købt på adressen.

Kødet er produceret under stærkt uhygiejniske forhold. Dyrene har heller ikke været dyrlægekontrolleret hverken før eller efter slagtning, skriver Fødevarestyrelsen i en pressemeddelse. 

Slagtningen og opskæring er foregået i en stald blandt levende dyr og uden den lovpligtige skadedyrssikring.

Læs også: Kvickly og SuperBrugsen beklager: Ulækre gryn tilbagekaldes

Fødevarestyrelsen fandt flere færdigpakkede og nedfrosne fødevarer, der indeholdt både fluer, halm og gødningsrester.

I forbindelse med kontrollen blev omkring 300 kilo kød overhældt med grøn destruktionsvæske. 

Fødevarestyrelsen opfordrer forbrugere, som har købt kød og kødprodukter fra den ulovlige slagter til at kassere produkterne, da de kan være sundhedsskadelige.

Følg Dagens Advarsler for flere lignende artikler:

 

 

Dagens Gossip

Dagens TV